Jeg har for nyligt været på seminar med min arbejdsplads. Aftenen sluttede af på samme måde som de fleste seminarer, med aftensmad og rødvin, masser af rødvin. Allerede inden desserten var en god del af selskabet noget mere opløftede og højttalende end vanligt

Jeg selv drak et par glas vin, men havde ganske enkelt ikke lige lyst til at drikke mere end det. Jeg deltog dog i aftenen med et smil på læben og havde det ganske hyggeligt indtil kl. ca. 24, hvor jeg valgte at gå i seng. Det gjorde jeg af den simple grund, at jeg ikke gad at feste mere. Det havde været en lang dag, og der var endnu en dag dagen efter, og den dag ville jeg gerne have overskud til, og det vidste jeg, at jeg ikke ville have, hvis jeg kom for sent i seng.

Sådan en aften hvor man ikke er for fuld til at føre dybe samtaler med en kollega, og så fornuftig at man går tidligt i seng, får man som regel en masse kommentarer med på vejen: ”Du skal da vist have noget mere at drikke, du skal jo ikke køre hjem!”, ”I sidder da vel ikke og snakker alvorligt!!!”, ”Skal du allerede i seng?” ”Træt? Nah du skal da bare have noget mere vin” osv. Og det er vel også i orden, for jeg MÅ da være kedelig, når jeg vælger at forlade festen så tidligt. Pludselig forsvinder det faktum, at jeg til hverdag har humor, kan fjolle rundt, og som udgangspunkt er glad og smilende at være sammen med, og erstattes med en overbevisning…

 

”JEG ER KEDELIG! DE ANDRE SYNES HELT SIKKERT AT JEG ER KEDELIG!”

 

Dette sker udelukkende i mit hoved, som i samme sekund er i gang med at finde en forklaring, på HVORFOR jeg er så kedelig.

”Er jeg kontrol-freak?”

”Er jeg særlig sensitiv?”

”Er jeg introvert?”

Svaret er – jeg fristes til at sige desværre – Nej! Jeg er ingen af delene. Jeg har ikke en label, der kan forklare hvorfor jeg er så snus fornuftig og kedelig, at jeg ikke drikker mig en pind i øret og går tidligt i seng. Jeg rummer uden tvivl elementer af alle 3 førnævnte ting, men ikke i en sådan grad at jeg kan bruge det til at forklare, hvorfor jeg er SÅ KEDELIG!

 

WHAT TO DO!

 

Måske er jeg bare nødt til at tage et kærligt og anerkende kig på mig selv, og sige til mig selv at det er helt ok, at være den jeg er, og hvis det betyder, at jeg ikke lige har lyst til at feste den dag, hvor andre har det, så er det ok!

Måske skal jeg kigge på hele mig, i stedet for blot at tage én aften ud af hele mit liv og dømme mig selv på det!

Måske skal jeg stoppe med at vurdere og bedømme mig selv i forhold til andre!

Måske jeg skal være glad, stolt og taknemmelig over at jeg lyttede til og tog ansvar for min krop fremfor at lade mig presse af andres og egne forventninger!

 

Måske jeg bare skal være mig! Og hvis det er kedeligt – SO LET IT BE! 

0 kommentar(er)

Skriv en kommentar til bloggen