Ualmindelig pivet eller særlig sensitiv?

Særlig sensitiv

Gæsteblog af Trivselsguide Anette Christensen

Da jeg var barn, var der sne hele vinteren og sol hele sommeren. Hvert år. Sådan husker jeg det i hvert fald. Jeg frøs uhæmmet når det var koldt og var ved at brække mig af varme, når temperaturen kom over 24 grader. ”Ualmindelig pivet” læste jeg i øjnene på de voksne omkring mig, som tænkte deres om den sarte, generte pige, der helst ville lege alene og havde en voldsomt veludviklet fantasi.

Jeg læste også alt muligt andet i øjnene, mellem linjerne, bag ordene og i stilheden. Fordi mine antenner var mindst dobbelt så lange som andres. De ting jeg opsnappede med antennerne, ramte mig dybt, og jeg reflekterede videre over alt, hvad jeg kom forbi. ”Kan I nu holde fin fred i huset!” sagde jeg til min mor, mens jeg med dukken under armen var på vej ud af døren til besøg hos bedsteveninden. Jeg var smerteligt klar over, at forholdet mellem mine forældre var anspændt. Selvom der aldrig var skænderier eller åbne konflikter. Og selvom ingen nogensinde talte om det.

Inden jeg forlod huset havde jeg i øvrigt udstyret samtlige tilbageblevne dukker med Anders And-blade, så de ikke kedede sig eller blev kede af det, når jeg gik. Helst var jeg blevet hjemme hos dem. Men somme tider var jeg nødt til at lege andre steder.

Sådan er det stadig. Dukkerne blev i mit voksne liv skiftet ud med mennesker gennem en karriere som omsorgsfuld, engageret voksenunderviser og pædagog. Og ikke mindst rollen som (somme tider overbekymret) mor.

Jeg fryser også stadig, har monsterlange antenner, en kreativ fantasi, og et næsten umætteligt behov for alenetid.
Der er også en masse andet sært ved mig. Det er ikke fordi jeg fejler noget. Jeg er bare særligt sensitiv.

Hvis du også er blandt de ca. 20 % af befolkningen, som deler det særligt sensitive personlighedstræk, kan du måske genkende noget af det, du lige har læst. Hos dig selv eller hos dit barn. Og måske kan du ikke. Særligt sensitive mennesker er vældig forskellige, men har det til fælles, at vores nervesystem er mere fintfølende og at vi påvirkes dybere af stimuli, stemninger og sanseindtryk end andre.

De fleste er overvejende introverte (indadvendte), men der er også særligt sensitive, som har en mere ekstrovert (udadvendt) personlighed. Mange begreber er efterhånden blevet hæftet på: Nyhedssøgende, signalstærk, high need, orkidébørn, for blot at nævne nogle.

En gave

At være særligt sensitiv er en gave. En gave, som nogen elsker, og andre ønsker kunne byttes.

For mig er det et spørgsmål om balance.
Når jeg selv er i balance, er min sensitivitet en fordel, som sætter mig i stand til at opleve verden på en vidunderlig måde. Som hjælper mig til at se og forstå dybden, skønheden eller vigtigheden af de ting jeg retter min opmærksomhed mod.
Når jeg er overstimuleret / overbelastet og føler mig i ubalance, ville jeg godt være lidt mere hårdfør og sværere at vælte. Så har jeg brug for at trække antennerne til mig og finde tilbage til min egen ”varme-tilstand”, hvor selvomsorg, ro og refleksion giver mig mulighed for at lade op.

Og så bliver jeg igen klar til at gå ud i verden. Som særlig, sensitiv og helt mig selv.

Anette Christensen, TrivselsGuide

Anette Christensen, Trivselsguide

Fakta om Anette:

Anette Christensen hjælper mennesker, som arbejder med mennesker, og særligt sensitive voksne med at finde deres egen vej til mere trivsel og mindre stress. Gennem firmaet TrivselsGuide til byder hun undervisning, foredrag, workshops, Stressindikator-tests og Erfaringsgrupper for særligt sensitive voksne.

Find hende på Trivselsguide.dk og Facebook

0 kommentar(er)

Skriv en kommentar til bloggen her